Renovering af 70’er-parcelhus: den rigtige rækkefølge

Det første skridt er at få overblik over husets faktiske tilstand. Er taget tæt, eller er der begyndende utætheder ved rygning og inddækninger? Hvordan står det til med fugt i kælder eller krybekælder? Er der tegn på sætninger, revner eller råd i tagkonstruktionen? Og hvor gammel er el-installationen og faldstammerne reelt? De spørgsmål er ikke særlig sjove at bruge penge på, men de afgør hele rækkefølgen. Lægger du nyt gulv og maler, inden du opdager, at faldstammen skal skiftes, ender du med at bryde det nye op igen. Derfor anbefaler vi altid at begynde med en ærlig gennemgang af huset, gerne sammen med en fagperson, så beslutningerne bygger på, hvad huset er, og ikke på gæt. En god tommelfingerregel: jo længere inde i konstruktionen et problem sidder, jo tidligere skal det håndteres. Det, der er skjult og svært at komme til bagefter, skal først. Det, der er overflade og pynt, kan altid vente.

Klimaskærmen er husets ydre skal: tag, ydervægge, vinduer og døre. Det er her, både varme og penge forsvinder, hvis den er utæt, og det er også her, de største fugtskader opstår. Derfor giver det næsten altid mening at få styr på klimaskærmen, før man kaster sig over det indvendige. På et 70’er-hus betyder det typisk en vurdering af taget først. Skal det skiftes inden for en overskuelig årrække, er det ofte klogt at gøre det nu. Samtidig kan man efterisolere loft eller skunk, mens konstruktionen alligevel er åben. Bagefter kommer vinduer og eventuel efterisolering af facaden, hvis huset trænger. Rækkefølgen tag, så vinduer og til sidst facade hænger sammen, fordi de griber ind i hinanden. En samlet efterisolering og udskiftning af vinduer på et parcelhus løber ofte op i størrelsesordenen 150.000 til 400.000 kr. afhængigt af husets størrelse og omfang, men det er svært at sætte præcise tal på uden at have set huset. Til gengæld er det den del af budgettet, der både gør huset billigere at varme op og mere behageligt at bo i hele året.

Når skallen er tæt, er turen kommet til det, der ligger inde i væggene. I mange 70’er-huse er el-tavlen og en del af installationerne fra husets opførelse eller fra en opdatering i 80’erne. Det kan være både utidssvarende og på kanten af nutidens krav. For eksempel mangler der ofte HPFI-relæ og tilstrækkeligt med grupper til et moderne forbrug. Faldstammer og vandrør har også en levetid. Står du foran at skulle rive et badeværelse eller køkken ned alligevel, er det næsten altid det rigtige tidspunkt at forny rørene, mens væggene er åbne. Det samme gælder, hvis du skifter varmekilde, for eksempel fra oliefyr eller gammelt gasfyr til en varmepumpe eller fjernvarme. Gulvvarme og nye radiatorer skal tænkes ind, før gulve og vægge lukkes. Pointen er den samme hele vejen igennem: det, der bliver dyrt og besværligt at komme til bagefter, skal ordnes, mens der alligevel er hul i tingene. Lidt ekstra planlægning her kan spare store beløb senere.

Rigtig mange 70’er-huse er bygget med små, opdelte rum og en lukket køkken-alrum-planløsning, der passede til datidens måde at bo på. Ønsket om at åbne op mellem køkken og stue er noget af det, vi oftest bliver bedt om. Det kan sagtens lade sig gøre, men her skal man vide, hvad man river i. Mange af de indvendige vægge i murede huse er bærende og er med til at holde etageadskillelse eller tag oppe. Fjerner man dem uden at føre lasten videre, får det konsekvenser for hele konstruktionen. Derfor kræver det statiske beregninger og som regel en stålbjælke eller et udvekslet spær, når en bærende væg skal væk. Det er ikke bureaukrati, det er dokumentationen for, at huset stadig bærer sig selv bagefter. Planløsningen bør fastlægges, før installationer og overflader kommer på plads, for den bestemmer, hvor køkken, bad, afløb og el skal ligge. Det er billigere at flytte en streg på en tegning end at flytte en faldstamme, der allerede er støbt ind. Derfor hører den store snak om rum og flow tidligt i forløbet, ikke til sidst.

Når skallen er tæt, installationerne er fornyet, og planløsningen er lagt fast, er tiden endelig kommet til det, de fleste glædede sig til fra starten: gulve, vægge, køkken, bad og den generelle finish. Nu kan man gøre det pænt med god samvittighed, for man ved, at intet af det skal brydes op igen for at komme til noget bagvedliggende. Det er også her, man med fordel kan bruge lidt ekstra på de ting, man rører ved hver dag: greb, vandhaner, gulve og lys. De koster forholdsvis lidt i den store sammenhæng, men de er med til at give huset en kvalitet i hverdagen, man mærker. Selvom overflader kommer sidst i udførelsen, betyder det ikke, at valgene skal træffes sidst. Køkken og bad hænger sammen med både el- og vvs-arbejdet, så beslutningerne om placering og indretning skal ligge klar i god tid. Det er en af grundene til, at vi lægger en samlet plan fra begyndelsen, også for de dele, der først skal udføres om mange måneder.

En renovering, der holder sig inden for husets eksisterende rammer, altså nyt køkken, nyt bad og nye overflader, kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse. Men i det øjeblik du ændrer på husets ydre, udnytter en tagetage, laver kviste eller ændrer bærende konstruktioner, kommer myndighederne ind i billedet. Reglerne kan variere fra kommune til kommune, og derfor bør det altid afklares konkret for netop din adresse, før arbejdet går i gang. Ændrer du husets areal, for eksempel ved at inddrage et uudnyttet loft eller bygge til, skal det også afspejles i BBR. Et forkert BBR kan give problemer ved et senere salg eller ved forsikring, så det er værd at få rettet i forbindelse med projektet. Vi hjælper med at få de rigtige oplysninger registreret. Myndighedsdelen tager tid, og sagsbehandlingen kan trække ud i uger eller måneder afhængigt af kommune og sag. Derfor sender vi den af sted tidligt i forløbet, så tilladelsen så vidt muligt er på plads, når håndværkerne er klar til at gå i gang.

Hos os starter et renoveringsforløb altid med en besigtigelse af huset. Vi gennemgår tag, konstruktioner, installationer og planløsning sammen med dig og lytter til, hvad I gerne vil have ud af huset. Derefter kan vi lægge en realistisk rækkefølge og et budget, der tager højde for både drømmene og det, huset rent faktisk har brug for. En af de ting, der gør en forskel, er, at vi leverer arkitekt og ingeniør i ét samlet forløb. Det betyder, at tegningerne af den nye planløsning og de statiske beregninger for de bærende vægge bliver lavet under samme tag, så arkitektens idé og ingeniørens virkelighed passer sammen fra første streg. Du slipper for at være tovholder mellem flere rådgivere, der ikke taler sammen. Vi står også for opmåling af det eksisterende hus, myndighedsprojektet til kommunen, byggetilladelsen og rettelse af BBR, hvis arealet ændrer sig. Målet er, at du kan koncentrere dig om beslutningerne, mens vi holder styr på rækkefølgen, dokumentationen og de mange små ting, der skal falde på plads i den rigtige orden.