Trappe til ny 1. sal: så meget skal der til

Bygningsreglementet stiller krav om, at trapper i boliger skal kunne bruges sikkert og bekvemt af alle husets beboere, også børn, ældre og folk, der bærer på ting. Reglerne handler om trinnenes dybde og højde, om trappens bredde, om frihøjden over trinene og om, at der skal være håndliste og værn, hvor der er fald til siden. Der er også krav om, at trappen ikke må være for stejl, og at der er tilstrækkeligt lys. Kravene er formuleret som funktionskrav med vejledende mål, og de skal i praksis ofte vurderes konkret som en del af byggesagen. Det gælder især i ældre huse, hvor loftshøjde og etagehøjde afviger fra en standard. Derfor bruger vi de præcise tal som pejlemærker og afklarer altid det endelige med kommunen i det konkrete projekt. Det vigtige at tage med er, at en trappe til beboelse ikke må være så stejl som en loftstrappe eller en kældertrappe. En trappe, der fører op til nye soveværelser, skal bruges dagligt og i mange år frem, og det stiller andre krav end en lejlighedsvis adgang til et pulterkammer.

Om en trappe er behagelig at gå på, afgøres af forholdet mellem trinnets dybde (grunden) og trinnets højde (stigningen). En god hovedtrappe i en bolig har typisk en stigning på omkring 17-18 cm og en grund på cirka 25-28 cm. Bliver stigningen for høj eller grunden for smal, føles trappen stejl og utryg. En tommelfingerregel, mange arkitekter bruger, er, at to gange stigningen plus én gang grunden bør ligge omkring 60-63 cm. Den regel sikrer, at skridtlængden passer, uanset om man går op eller ned. En stejl trappe med kort grund kræver mindre gulvplads, men det koster på komforten hver eneste dag. Hældningen på en god boligtrappe ligger typisk mellem 30 og 40 grader. Jo fladere trappe, jo mere plads kræver den i længden. Det er her, virkeligheden i huset møder ønsket om den brede, lækre trappe, og hvor vi som regel skal finde et kompromis mellem komfort, pladsforbrug og etagehøjden i det konkrete hus.

Frihøjden er afstanden lodret fra et trin op til loftet eller til kanten af hullet i etagedækket. Er den for lav, slår man hovedet, når man går op. En brugbar frihøjde over en boligtrappe ligger omkring 2,1-2,2 meter. Frihøjden er tit den skjulte udfordring, når man laver en ny 1. sal, fordi hullet i dækket skal være langt nok til, at man kan rejse sig, inden man rammer det næste dæk. Bredden har betydning både for komforten og for, om man kan bære møbler og flyttekasser op. En fornuftig fri bredde på en hovedtrappe er omkring 80-90 cm eller mere. Smallere kan lade sig gøre, men det bliver hurtigt klemt, når to skal passere hinanden. Hvor der er fald til siden, skal der være værn og håndliste, og med børn i huset er der også hensyn til, at åbninger i værnet ikke er for store. Det er detaljer, som er nemme at overse på en skitse, men som fylder i den daglige brug, og som skal med i det projektmateriale, kommunen skal godkende.

Trappens form afgør, hvor meget plads den optager, og hvor rar den er at gå på. En ligeløbstrappe er den mest komfortable og den nemmeste at bære møbler op ad, men den kræver mest gulvplads i en lige linje. Har man den plads, er den næsten altid det bedste valg til en hovedtrappe. En kvartsvingt eller halvsvingt trappe drejer undervejs, ofte med et repos eller med kilesving. Den fylder mindre i én retning og kan lægges pænt op ad en væg eller ind i et hjørne. Det er ofte den løsning, vi lander på i et almindeligt parcelhus, hvor der ikke er plads til et langt, lige trappeløb. En spindeltrappe fylder mindst, men den er stejl, smal og upraktisk til møbler. Den kan fungere som sekundær trappe eller til et enkelt loftsrum, men til en fuld 1. sal med flere værelser anbefaler vi den kun i undtagelsestilfælde.

Den gode placering løser to opgaver på én gang: den giver en naturlig adgang til de nye rum ovenpå, og den koster mindst muligt af den bedste plads nedenunder. Derfor kigger vi altid på begge etager samtidig. En trappe, der lander midt i stuens bedste hjørne, er sjældent en god idé, selv om den passer perfekt til rumfordelingen ovenpå. Ofte er den bedste løsning at lægge trappen i forlængelse af en eksisterende gang eller entré, hvor der i forvejen er trafik og ikke opholdszone. Så bevarer man de gode opholdsrum og undgår at skulle gå gennem et soveværelse for at komme ovenpå. Vi ser også på dagslys: en trappe op mod et vindue eller en ovenlyskuppel bliver både lysere og pænere. Et punkt, der let overses, er reposet og gangarealet ovenpå. Når man kommer op ad trappen, skal der være plads til at komme ud til værelserne uden en lang, mørk fordelingsgang, der æder kvadratmeter. Den planlægning hænger tæt sammen med, hvordan tagformen og eventuelle kviste udformes, og derfor tegner vi trappe og planløsning i samme greb.

Hos os starter en ny 1. sal med, at vi kommer ud og måler huset op, så vi arbejder på virkelige mål og ikke på gamle tegninger, der kan være forældede. På den baggrund tegner vi planløsningen for både stueplan og 1. sal, og trappen er en fast del af den øvelse fra første streg. Vi finder en placering, hvor trappen overholder kravene, går godt at bruge og koster mindst muligt af den gode plads. Fordi vi leverer arkitekt og ingeniør i ét samlet forløb, hænger trappens placering sammen med de statiske beregninger. Hullet i etagedækket, hvor trappen går op, skal understøttes rigtigt, og det løser ingeniør og arkitekt sammen. På den måde undgår du, at en flot trappeidé viser sig at være i vejen for en bærende væg eller en bjælke. Når tegninger og beregninger er på plads, samler vi det hele til det myndighedsprojekt, kommunen skal bruge for at give byggetilladelse. Vi står for dialogen med kommunen undervejs og sørger for, at trappens mål og placering dokumenteres, så byggesagen glider. Du får ét forløb og én kontakt frem for selv at skulle koordinere flere rådgivere.