Viden · Økonomi

Hvad koster en arkitekt, når du skal bygge om?

Jannik Jørgensen
Af Jannik Jørgensen · Tømrer & bygningskonstruktør Økonomi & priser · 20. januar 2026 · 6 min. læsning

Prisen på en arkitekt er sjældent ét fast tal, men den er heller ikke uigennemskuelig. Her forklarer vi, hvad du reelt betaler for, og hvad du får igen.

Et af de allerførste spørgsmål, vi får, når telefonen ringer, er helt enkelt: hvad koster det egentlig at få en arkitekt med ind over? Det er fornuftigt at stille det tidligt, for arkitekthonoraret fylder en synlig post i budgettet, længe før den første håndværker sætter spade i jorden. Svaret afhænger af, hvor stort dit projekt er, hvor langt du vil have os med, og hvor kompliceret dit hus er at bygge om. I stedet for at svare med et løst "det kommer an på", vil vi her gøre det så konkret som muligt: hvad koster en arkitekt i praksis, hvad dækker pengene over, og hvordan hænger honoraret sammen med den samlede byggeøkonomi.

Hvad koster en arkitekt: de typiske prismodeller

Arkitekthonorar beregnes normalt på en af tre måder. Enten som et fast honorar for en klart afgrænset opgave, som en timepris, eller som en procentdel af den samlede håndværkerudgift. Til private ombygninger og tilbygninger arbejder vi oftest med en fast pris eller en kombination, fordi det gør økonomien overskuelig for dig fra start. Timepriser hos danske arkitekter ligger ofte i størrelsesordenen 900-1.400 kr. i timen alt efter erfaring og opgavens karakter. Regner man i procent af byggesummen, ser man typisk et samlet rådgiverhonorar i intervallet 8-15 procent, hvor de mindre og mere komplekse projekter ligger i den høje ende, netop fordi der er lige så meget tegning og beregning i et lille indgreb som i et stort. De konkrete tal svinger fra opgave til opgave og skal ses som pejlemærker, ikke som et tilbud. Det, der afgør din pris, er ikke en fast takst, men hvor mange kvadratmeter og hvor mange beslutninger vi skal tegne os igennem sammen.

Hvad dækker honoraret egentlig over?

Når du betaler for en arkitekt, betaler du ikke bare for pæne streger. Du betaler for, at nogen oversætter dine ønsker til et hus, der kan lade sig gøre rent teknisk, holder sig inden for reglerne og kan bygges til en fornuftig pris. Et typisk forløb dækker en indledende besigtigelse, opmåling af det eksisterende, skitser og idéoplæg, et bearbejdet forslag, og derefter det tekniske materiale: myndighedsprojekt til byggetilladelse, statiske beregninger og de tegninger, håndværkeren skal bruge for at prise og udføre arbejdet præcist. Jo mere komplet materialet er, jo færre uklarheder ender som ekstraregninger senere. Hos os er ingeniørdelen, altså statikken og de bærende konstruktioner, tænkt med fra begyndelsen. I mange forløb er det en separat regning, du selv skal indhente. Når arkitekt og ingeniør sidder samme sted, undgår du at betale for at få de to fag til at tale sammen bagefter.

Prisforskellen på ombygning og tilbygning

En ombygning og en tilbygning trækker på det samme håndværk fra rådgiveren, men de belaster budgettet forskelligt. En tilbygning tilføjer nye kvadratmeter og dermed ny fundering, nyt tag og ny klimaskærm, og det stiller store krav til både tegning og statik. En ombygning inden for de eksisterende mure kan lyde billigere, men er det ikke altid. Skal en bærende væg fjernes for at åbne køkken og stue sammen, kræver det statiske beregninger og ofte en stålbjælke, og så er den tekniske del pludselig lige så tung som ved en tilbygning. Prisen følger kompleksiteten, ikke kvadratmeterne alene. Derfor kan et lille, men indgribende projekt sagtens koste mere i rådgivning per kvadratmeter end en stor, enkel tilbygning. Det er en af grundene til, at vi altid ser på det konkrete hus, før vi sætter tal på.

Byggetilladelse, myndigheder og gebyrer

De fleste tilbygninger og mange ombygninger kræver byggetilladelse, og ansøgningen skal ledsages af et myndighedsprojekt med tegninger og relevant dokumentation. At udarbejde det materiale er en del af arkitektens arbejde og indgår derfor i honoraret. Dertil kommer kommunens eget byggesagsgebyr, som du betaler direkte til kommunen. Gebyrets størrelse og den måde, det opkræves på, kan variere fra kommune til kommune, og nogle sagstyper er helt fritaget. Det bør altid afklares konkret hos din egen kommune, før du regner det ind i budgettet. Også krav til for eksempel afstand til skel, bebyggelsesprocent og brandforhold kan være forskellige fra sted til sted og fra lokalplan til lokalplan. Vi tjekker de gældende bestemmelser for netop din adresse, så projektet fra start tegnes inden for det, der reelt er muligt at få godkendt.

Sådan undgår du dyre overraskelser i budgettet

Den dyreste rådgivning er ofte den, man forsøger at spare væk. Springer man skitse- og projekteringsfasen over for at komme hurtigt i gang, ender uklarhederne typisk som ændringer undervejs på byggepladsen, hvor de koster mange gange mere at rette. Et gennemarbejdet projektmateriale giver håndværkeren et præcist grundlag at prise ud fra. Det gør tilbuddene mere sammenlignelige og mindsker risikoen for tillæg, fordi der ikke skal gættes undervejs. På den måde tjener en solid rådgivning ofte sig selv hjem på selve entreprisen. Vi anbefaler også, at man lægger en realistisk buffer til uforudsete udgifter, særligt i ældre huse, hvor man først ser skjulte forhold, når væggene åbnes. En buffer i omegnen af 10-15 procent af byggesummen er et fornuftigt udgangspunkt, men det bør tilpasses husets alder og stand.

Sådan foregår det hos os

Vi starter altid med en uforpligtende snak og som regel en besigtigelse, hvor vi ser huset, hører dine ønsker og danner os et billede af mulighederne og de tekniske forhold. På det grundlag kan vi give dig et konkret bud på, hvad arkitektarbejdet vil koste for netop dit projekt. Derfra tegner vi os gennem forløbet i trin, du kan følge med i: skitser og forslag, det tekniske myndighedsprojekt, statiske beregninger og de udførelsestegninger, håndværkeren skal bruge. Vi retter også BBR, hvis dit projekt ændrer husets registrerede areal eller anvendelse. Fordi vi har arkitekt og ingeniør samlet i ét forløb, får du én indgang og ét samlet ansvar for både det arkitektoniske og det bærende. Det gør prisen mere gennemsigtig og hverdagen enklere, fordi du ikke selv skal koordinere flere rådgivere, der hver især sender deres regning.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål.

Hvad koster en arkitekt i timen?

+

Timepriser hos danske arkitekter ligger ofte i størrelsesordenen 900-1.400 kr. i timen afhængigt af erfaring og opgave. Til de fleste private ombygninger og tilbygninger arbejder vi dog hellere med en fast pris eller et samlet honorar, så du kender økonomien på forhånd.

Hvor stor en del af byggebudgettet går til arkitekt og ingeniør?

+

Det samlede rådgiverhonorar til arkitekt og ingeniør ligger typisk i intervallet 8-15 procent af håndværkerudgiften. Mindre og mere komplekse projekter ligger ofte i den høje ende, fordi der er lige så meget tegning og beregning i et lille indgreb som i et stort.

Kan jeg få en fast pris på arkitektarbejdet?

+

Ja, når opgaven er klart afgrænset, giver vi gerne en fast pris. Det kræver, at vi har set huset og kender omfanget, og derfor starter vi som regel med en besigtigelse, før vi sætter et konkret tal på.

Er byggetilladelsen dyr, og hvem betaler den?

+

Selve myndighedsprojektet til ansøgningen er en del af arkitektens arbejde. Kommunens byggesagsgebyr betaler du direkte til kommunen, og størrelsen kan variere fra kommune til kommune, så det bør afklares konkret hos din egen kommune.

Skal vi sætte tal på dit projekt?

Ring til os eller book et uforpligtende møde, så ser vi på dit hus og giver dig et konkret bud på, hvad arkitektarbejdet vil koste.